Hold

Ved Åndedræt og velvære tilbydes der åndedrætstræning på små og trygge hold.

Hvert hold vil have maksimalt 6 deltagere for en nærværende og god oplevelse. Forløbet strækker sig over 5 sessioner, hver af 1 times varighed, i alt 5 timer.

Uanset om du i forvejen har kendskab til åndedrætsteknikker eller om du er ny på området, er der plads til dig. Undervisningen tilpasses til alle niveauer. 

 

Du kan finde information om de forskellige hold nedenfor.

Almen åndedrætstræning

Dette er for dig, der vil gøre noget godt for dig selv og ønsker at lægge større vægt på dit daglige åndedræt.

Du vil blive præsenteret for teknikker, som du kan tilpasse til din hverdag efter dine ønsker og behov.

Gravid åndedrætstræning

Henvender sig til dig, der søger teknikker til brug før, under og efter fødslen.

Åndedrættet kan være en værdifuld ressource under graviditeten, idet det kan fremkalde ro, mindske smerter og reducere gener samt spændinger i områder som bækken, lænd, ryg og skuldre.

Under selve fødslen kan åndedrættet og forskellige åndedrætsteknikker fungere som smertelindring og bidrage til at forbedre muskelafslapning. Dette skaber de ideelle forhold for den forvandlingsproces, din krop gennemgår under fødslen og i de umiddelbare timer efter.

Efter fødslen kan vedvarende, roligt åndedræt skabe en atmosfære af ro og stabilitet, hvilket har en positiv indflydelse på jeres nye families trivsel.

 

Gravidhold anbefales fra graviditetsuge 25. 

Hvis du ønsker åndedrætstræning tidligere i din graviditet, anbefaler jeg at du tilmelder dig "Almen åndedrætstræning". 

Hold ved vært

Uanset om du er enkeltperson, repræsenterer en klub, forening eller virksomhed, tilbyder jeg åndedrætssessioner uden for de almindelige lokaler.

Før hver session vil vi have en samtale om formålet med sessionen.

Ved sessioner, der afholdes hos en vært, skal værten eller den enkelte deltager selv sørge for yogamåtte, tæppe og eventuelle puder.